|
|
|
Det første hold kyllinger på Vores Lille Gård bliver slagtet 17. juli, og det er nu muligt at forudbestille på vores hjemmeside www.voreslillegaard.dk
|
Kyllingerne kan hentes ferske i gårdbutikken lørdag den 18. juli kl. 10-13 eller på Stændertorvet samme dag kl. 8-14. Ved bestilling er det muligt at vælge afhentningssted.
|
|
Kommer du senere, fryser vi ned. Det vil være muligt at købe frosne kyllinger, så længe vi har på lager.
|
Prisen er 110 kr. pr. kg. Vi regner med en gennemsnitsvægt på 2,5 kg. Du vælger i butikken og betaler restbeløb (ud over dit depositum på 150 kr.)
|
|
Vi slagter selv vores kyllinger på gården, så de ikke udsættes for unødig transport.
|
|
|
|
Vores kyllinger er af kødracen Scan Labelle. Det er en langsomt voksende race, som vi henter når de er daggamle. Kyllingerne lever i mobile huse, som flyttes hver dag. Det betyder, at de altid har frisk græs til rådighed og mulighed for at rode i jorden. De får desuden økologisk foder.
|
Næste hold kyllinger til august
|
|
Vi har fået endnu et hold kyllinger hjem, og de er allerede ude i det fri i et mobilt kyllingehus. Dette hold kyllinger slagtes midt august, hvor det igen vil være muligt at forudbestille via hjemmesiden. Nærmere besked i næste nyhedsbrev.
|
|
|
|
|
På Vores Lille Gård er vi hjemme hele sommeren og holder åbent som normalt. Det vil sige i gårdbutikken på Løngvej 9 i Sorø hver lørdag kl. 10-13 og efter aftalte med Mette tlf. 60 16 66 47, samt på Stændertorvet i Roskilde hver onsdag og lørdag kl. 8-14.
|
|
|
|
|
|
|